Hvor mange penge må man rejse med?
Skal du ud snart ud og rejse og vil du gerne have kontanter med, skal du være opmærksom på, hvor mange kontanter du må tage med dig. Der findes nemlig regler for, hvor mange penge man tage med sig ud eller ind i Danmark. Det er regler som er angivet af SKAT og derfor noget der bør tages meget seriøst, når du skal have penge ind eller ud af Danmark.
Læs med her og find ud af, hvad reglerne er, samt hvad du bør være opmærksom på, når du skal rejse med kontanter.
Overordnede regler
Hvis du skal have kontanter med på din rejse, må du kun have et beløb svarende til 10.000 euro, hvilket svarer til ca. 75.000 kr, det oplyser SKAT. Beløbet gælder for kontanter du har med både når du rejser ind i Danmark og rejser ud.
Beløbet gælder ved alle valuta, så orienter dig om den valuta du har med hjem eller ud af landet ikke overskrider de 10.000 euro. Forhør dig evt. hos din bank ift. kursen for den valuta du medbringer eller har med hjem. SKAT oplyser desuden, at reglen gælder uanset om pengene er i kontanter, værdipapirer eller rejsechecks.
Hvis det beløb du tager med dig overskrider grænsen på de 10.000 euro, svarende til de 75.000 danske kr, er du forpligtet til at oplyse beløbet til Toldstyrelsen. Du skal også oplyse beløbet, selv hvis du kun befinder dig på dansk toldområde i kort tid, f.eks ved en mellemlanding inden videre rejse eller i bil, tog eller hvis du går i land fra et skib.
Ting du skal huske på
Når du skal de kontanter du har med dig ved en grænsepassage til eller fra Danmark, skal du udfylde en angivelsesblanket før du krydser grænsen. Blanketten skal du aflevere til Toldstyrelsen, når du ankommer til grænsepassagen.
Hvis du ikke har mulighed for at aflevere angivelsen til Toldstyrelsen det angivet sted, skal du gøre det ved den nærmeste toldekspedition eller uopfordret ved en anden toldkontrol. Er du i tvivl, kan du med fordel forhøre dig hos Toldstyrelsen inden du rejser. Blanketten skal stemples af Toldstyrelsen før du rejser ud af Danmark.
Det er vigtigt at du tager højde for, at der kan forekomme ventetid i lufthavnen og ved toldekspeditionsstederne. Kom i god tid, så du får ordnet angivelsesblanketten og får den stemplet uden at skulle løbe om kap med tiden,
Når det går galt
Som sagt er du forpliget at angive det beløb du rejser med, hvis beløbet overskrider de 10.000 euro. Hvis pengene ikke er dine, men du blot har ansvaret for dem for ejeren af pengene, skal du stadig angive beløbet. Hvis ikke du får oplyst den mængde valuta du har med har Toldstyrelsen ret til at tilbageholde pengene og du vil få en bøde.
Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på ikke kun, hvor mange kontanter du har med dig på din rejse, men også at du får dem oplyst. Vær hellere ekstra grundig og tjek valutakurserne, så du er på den sikre side.
Reglerne gælder for privatpersoner såvel som virksomheder.
Skriv et svar